Vedtægter
Sidste revision: Ordinær generalforsamling, 20. februar 2020.
§1 | Navn og tilhørsforhold | |
§1.1 | Foreningens navn er DE-klubben. | |
§1.2 | Foreningens hjemsted er Aalborg kommune. | |
§1.3 | Foreningen er en gruppe under Studentersamfundet ved Aalborg Universitet og er således underlagt Studentersamfundets vedtægter og retningslinjer for grupper. | |
§2 | Formål | |
§2.1 | Foreningens formål er at skabe grobund for socialt samvær mellem studerende og ansatte på tværs af årgange og studieretninger. | |
§2.2 | Foreningen har hverken partipolitisk eller religiøs tilknytning. | |
§2.3 | Foreningen skal være en økonomisk nulløsning. | |
§3 | Medlemskab | |
§3.1 | Foreningen optager som medlem enhver, som har betalt kontingent til foreningen og er tidligere eller nuværende studerende eller ansat med tilknytning til Aalborg Universitet. | |
§3.2 | Hvis et medlem udviser groft upassende opførsel i foreningens lokaler, kan bestyrelsen vælge at ekskludere medlemmet. Medlemmet kan anke eksklusionen ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen eller på førstkommende generalforsamling. | |
§4 | Generalforsamling | |
§4.1 | Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. | |
§4.2 | Bestyrelsen indkalder generalforsamlingen med mindst tre ugers varsel gennem e-mail til medlemmerne og opslag på foreningens hjemmeside. Indkaldelsen skal indeholde et forslag til dagsorden udarbejdet af bestyrelsen. | |
§4.3 | Generalforsamlingen kan hverken indkaldes eller afholdes i månederne juli og august. | |
§4.4 | Indkomne forslag (inklusiv forslag til vedtægtsændringer) skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen bekendtgør indkomne forslag, samt en årsrapport, senest en uge før generalforsamlingen gennem e-mail til medlemmerne og opslag på foreningens hjemmeside. | |
§4.5 | Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning. | |
§4.6 | Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i
februar. Dagsorden for en ordinær generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
|
|
§4.7 | En ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker det, hvis mindst tre bestyrelsesmedlemmer, formanden eller kassereren træder tilbage, eller hvis mindst 20 medlemmer ønsker det. Indkaldelse sker senest to uger efter, at der er indgået ønske herom, og afholdelse sker senest fire uger efter indkaldelse. | |
§4.8 | I tilfælde af, at den ordinære generalforsamling, grundet force majeure, ikke er mulig at afholde fysisk i DE-klubbens lokale, frafalder §4.6. I så fald skal den ordinære generalforsamling afholdes senest 3 uger efter det igen er muligt at afholde fysisk. | |
§5 | Bestyrelse | |
§5.1 | Foreningens daglige ledelse forestås af bestyrelsen, som vælges ved generalforsamlingen for et år ad gangen. Udelukkende myndige medlemmer af foreningen kan opstille til valg. | |
§5.2 | Bestyrelsen består af 5 medlemmer foruden formanden og kassereren. | |
§5.3 | Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, ekstra-kasserer?, indkøber, IT-ansvarlig og PR-ansvarlig. Intet bestyrelsesmedlem må have mere end ét hverv. | |
§5.4 | Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke disponere over foreningens midler uden bestyrelsens samtykke. | |
§6 | Vedtægtsændringer | |
§6.1 | Foreningens vedtægter kan udelukkende ændres ved generalforsamlingen. | |
§6.2 | Vedtægtsændringer kræver et fremmøde på mindst 30 medlemmer og et flertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer. Hvis ikke det påkrævede antal medlemmer er fremmødte, indkaldes ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægtsændringer udelukkende kræver et flertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer. | |
§7 | Regnskab og økonomi | |
§7.1 | Regnskabsåret følger kalenderåret. | |
§7.2 | Bestyrelsen bekendtgør det reviderede regnskab og kommende års budget senest en uge før generalforsamlingen gennem e-mail til medlemmerne og opslag på foreningens hjemmeside. Hvis det reviderede regnskab ikke foreligger, skal det foreløbige regnskab bekendtgøres i stedet. | |
§7.3 | Et medlems tilgodehavende tilfalder DE-klubben, hvis der ikke er registreret transaktioner på medlemmets konto i 3 år fra medlemmets sidste registrerede transaktion. Medlemmet vil blive kontaktet via mail 1 år, 6 måneder samt 1 måned før medlemmets tilgodehavende tilfalder DE-klubben. I tilfælde af force majeure udvides tidsrammen med samme mængde som force majeure varer. | |
§8 | Opløsning | |
§8.1 | Foreningen opløses ved samme procedure som vedtægtsændringer. | |
§8.2 | Ved opløsning af foreningen overdrages foreningens inventar til Aalborg Universitet, mens foreningens resterende midler overdrages til Studentersamfundet. |